Hvad er ægte natur?

Hø til ingen verdens nytte, genudsætning af stork eller urfugl eller såning af engblomstblanding. Der er mange måder at påvirke naturen på. Men er der overhovedet ægte natur i intensive Danmark?

Hvis man ser en gravhøj i det åbne landbrugsland for sig, så minder den på mange måder om et klippeskær i et stort, frådende hav: Den har knejset som vartegn i et par tusind år, mens landskabet omkring den har været i konstant forandring. Men gravhøjen er dog blevet, hvor den blev lagt som symbol på rigdom opbygget af afskåret græstørv fra værdifuldt græsningsland. Om omgivelserne blev benyttet til svedjebrug med afbrænding af krat og småskov med års mellemrum, eller pløjet med stude, siden heste og traktorer, lige uforandret har gravhøjen ligget.

Mikro-univers
Zoomer vi ind, så vil mange af planterne og sikkert også insekterne på højen være blevet sjældne i omgivelserne omkring højen. Den smukke tjærenellike, nikkende limurt og håret viol, vil alle være efterkommere af en ubrudt kæde af vegetation, der år efter år har indfundet sig på samme plet – sandsynligvis siden etableringen af højen (mit postulat). Det er nok noget af det mest ægte og uforandrede natur, vi danskere kan opdrive. Alligevel behandler vi fortsat gravhøje som ineffektive forhindringer for et stormende fremskridt med byudvikling og industrilandbrug og fjerner flere og flere gravhøje.

Skattekammer
Er det ikke bare noget du finder på Jan, fordi du har været glad for at få løn for at besigtige hundredvis af disse gravhøje? Både og, kan jeg svare: Gravhøje er fascinerende og på en fjern jysk hede med ravne i baggrunden kan fortiden træde ret levende frem for ens indre blik. Men højene er også dejligt konkrete i deres afgrænsning og beliggenhed, tit endda med entydige navne som Store Bregnebjerg, Blushøj, Dansehøj osv. Derfor er der guld at hente om ikke i højen, så i de godt hundred år gamle plantelister fra botanikeres besøg i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Små øer af fortabt natur
Med disse plantelister i hånden må man græmmes: Alt for mange værdifulde og sjældne planter – aflæggere fra bronze- og jernalderen – er forsvundet. Med mindre de findes som slumrende frø i jorden, så er den variation tabt – sandsynligvis for bestandigt. Mens tiden har stået stille på gravhøjen, er udviklingen suset forbi rundt omkring: Der er blevet længere til nabohøjen, der græsses ikke længere på højen og de lejlighedsvise afbrændinger, der kunne skabe lys og luft mellem brombær og krat, er også udeblevet de sidste årtier. Alt sammen svækker det gravhøjenes oprindelige indbyggere, der er henvist til at vente – og uddø.

Er du klar til ægte natur?
Derfor opfordrer jeg alle til at være med til at pleje mindst én gravhøj i deres liv! Hvis hver gravhøj havde plejeforældre i massevis, der brugte gravhøjen som udflugtsmål, passede den med kratrydning og afhøstning, og nød alle de vilde blomster, der ville komme frem i lyset, ville det være ægte natur og naturoplevelse. Biodiversiteten ville vokse, og vi ville gøre en forskel. Er du klar?