Udgivelsen af Danmarks Natur 2010 - med bidrag af alle grønne organisationer – slår nu fast med syvtommersøm, at vores natur mangler variation og dynamik. Begge dele kan klares af et par geder.
Naturen skriger på græsningsdyr
Da vi indtil videre må se mod vores nabolande for at finde store dyr, som vildsvin og elg, der med deres græsning og adfærd kan skabe og opretholde lysåben natur, må vi nøjes med det næstbedste herhjemme: Husdyr. Geder kunne få en langt mere fremtrædende rolle i dansk naturpleje. Selv om H.C. Andersen gjorde, hvad han kunne for at latterliggøre geden som ridedyr i Klodshans (og nej, en ged kan ikke bære noget større end et vuggestuebarn!), så har geder nogle kvaliteter, som naturen skriger på.
Den naturlige buskryder
Geder græsser ovenfra og ned. De piller og plukker ikke på samme synlige måde som eksempelvis får. For geder er løv, kviste og bark nummer et. Dernæst går de, så vidt jeg selv kan bedømme på mine fem landracegeder, efter devicen lidt af hvert. Med en særlig forkærlighed for de groveste urter som kørvel og nælde vil geder i skove, på overdrev og i selvsåede kratskove være en overkommelig måde at nå frem til større biologisk mangfoldighed end i dag.
Hjælp til selvhjælp
Selv om rådyr øjensynligt stortrives som uhegnet husdyr i det åbne land, hvor de tuller rundt mellem diverse fodertønder året rundt, så er deres græsning ikke synlig på samme dynamiske vis som geder. I sluttet skov og krat går geder først løs på alle de grene, knopper og kviste, de kan nå. Det giver langt mere lys til jordbunden, der sikrer ny overlevelse for floret af lave og sårbare planter.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Al bark er tilsyneladende en lækkerbisken. Selv sitkagran har mine geder vist interesse i at afbarke – når der nu ikke var mere aks, ahorn, bævreasp, fuglekirsebær, tjørn eller hyld. En gammel stamme af en 60-årig hestekastanje ser også ud til at kunne bides i. Ingen træer vokser dog ind i himlen: Geder kan ikke skelne mellem prydhave og vildnis, så indhegningen skal være i orden. Størst sikkerhed opnår man med flethegn og en strømførende tråd forneden og øverst oppe. Men helt sikker bliver man aldrig, hvilket jo netop er indbegrebet af dynamik!
Go ged!
Det er ikke så svært at få en ged til at skabe variation og dynamik, hvor du bor. Men før du kan glæde dig over gedernes sjove og særprægede brægen, er der få ting, du lige skal have styr på. Find en gedeavler at snakke med om mulighederne. Alle besætninger skal registreres i CHR registeret (Centrale Husdyr Register), og alle dyr skal være vaccinerede og øremærkede. At holde geder i tøjr i vejkanten er ikke længere på mode, så regn med en fornuftig indhegning som skitseret før, måske har din kommune tilmed mulighed for at yde tilskud, hvis gederne skal afgræsse et naturområde. Ellers behøver folden ikke rumme træer og buske, der skal afbarkes, bare du selv har muligheden for at hente det. Gerne flere gange om ugen. Så er den natur barberet!
tirsdag den 25. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg er helt enig. Har selv haft geder på Røsnæs i mange år. Kun flerartsgræsning med geder, heste, køer o.s.v er bedre end gedegræsning. De er alle rundet af det store terrestisk økosystem hvor de tilpassede sig hver sin niche. Det er et selvregulerende økosystem med de nødvendige nøglearter der skal være visionen for vore naturområder. Selvom vi aldrig kommer helt i mål kan vi altid komme tættere på hvis vi kan se retningen. Hver gang vi griber en maskine for at "pleje" naturen i.e. sikre en sjælden arts overlevelse må vi spørge os selv hvilket dyr, der løste den opgave i fortiden- og hvilke vi har tilbage der måske kunne gøre det. Geder er udbredt misforståede som altædende. Mine gedefolde er blevet blomsterrigere end de var da de var plæne og mine geder er uinteresserede i de sjældne blomster, men kaster sig over tjørn og slåen.
Ja,I har ret, vi må have gang i de husdyr, og LEEN.
Jeg har lige været på DN Lekursus i Randers. Kanon.
Under det tykke tæppe af grønt myldrer de små fine kimplanter op.
Leen er et herligt redskab!
Se også Praktisk Økologi. nr 3/2010.
Der står alt om Lefestival og at bygge sin egen le.
Og så tænker jeg på om vi kunne lave lidt om på Skt Hans-traditionen, se her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=20658#JJ4
Hilsen John, syddjurs
Hej Morten og John
Tak for et par gode kommentarer. Jeg deler dit syn på gedegræsningen, Morten. Selv er jeg blevet yderligere imponeret af mine egne geder siden sidst, idet jeg har set, hvordan de ubesværet kan stå på bagbenene uden at støtte forbenene til noget, og på denne balancerede vis nå løv og grene i pæn højde. Deres forkærlighed for kørvel og andre kraftige, uønskede urter optager dem også så længe, at sjældnere urter får lov at blomstre færdige. Det er får ikke ligeså berømte for. Og leen, ja jeg skal overbringe Nick Leyssac den glade melding om et godt kursus. Husk også lefestivallen i Gribskov som alle kan læse mere om på www.dn.dk
Send en kommentar