Naturens lyseslukkere

Kampen om lys blandt planter er nådesløs. De største vinder som oftest, mens de små, lave og krybende bukker under i det grønne mørke. Flere ting kan rykke ved dette:

• Store planteædere kan holde de største i skak, så de små får en fair chance
• Høst af hø kan tæmme de stærkeste, der bliver tyndere og færre år for år
• Afbrænding kan – hurtigt og billigt – friske en halvvissen hede op, så lyngen står frisk og lyserød på ny

Grøn monotoni
Konkurrencen handler om lys, som der helst skal være nok af gennem det grønne og gerne helt ned til jorden, så insekter og krybdyr også kan være med. Alle kan dog ved selvsyn i grøfter og langs veje konstatere, at der bliver længere og længere mellem snapsene – helt bogstaveligt. Snapseurter som perikon og røllike, der ellers anses for almindelige, mangler i de fleste vejkanter og grøfter. Hvorfor nu det? Ofte er forklaringen den, at sprøjtemidler og gødning farver vores landskab i grøn og lysfattig monotoni. Det er godt nok grønt, men kun meget få arter trives. Den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, siver ud af mørket mellem kørvel, kvik og nælder, som er de få gødningstålende vindere.

Næringsfattig jord er et plus-ord
Selv uden denne direkte påvirkning, så er der ammoniakhørmen fra gylletanke og fra staldanlæg. Det giver regnen en helt ny grokraft, især tæt ved disse industrilignende anlæg. Du kan selv konstatere, at hvide ydervægge, plankeværker og havestole får en syg, grønlig tone af alger, der trives med den næringsrige nedbør. For en lang række stadigt sjældnere plantearter betyder det et farvel til voksesteder, de har optaget i hundredvis, antageligt tusindvis af år. Konkurrencen med de gødningstålende bliver simpelthen for unfair.

Kig efter sommerfuglen
En god målestok for den aktuelle mangfoldighed er sommerfugle. De er smukke og poetiske væsener, der efter kaosteorien skulle kunne påvirke aktiekurserne. De kan i hvert fald bruges til at dokumentere, at dem, vi ser til dagligt, som tommelfingerregel er knyttet til nælder eller tidsler. Du og jeg ser nok mest nældens takvinge, dagpåfugleøje og et par stykker mere. Men der findes mere end et halvt hundrede andre arter. De er bare blevet så sjældne, at de kun findes i afgrænsede områder eller på ganske få lokaliteter, hvor man gør noget! Ellers bliver udbuddet af værtsplanter til sommerfuglelarver for ensidigt i det mørke, grønne landskab.

Du kan selv gøre en del for at vende denne ensformighed til variation og mangfoldighed på din matrikel og i din kommune. På denne blog er jeg allerede kommet med par konkrete bud på, hvordan vi passer på det vi har, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt. Gravhøje i brand og geder i skoven er kun lige de første bud på, hvordan naturen kan øjne lys for enden af tunnelen.