Danskernes foretrukne natur

Undersøgelser viser, at danskerne foretrækker skov eller strand, når de skal på tur i naturen, ligesom hver femte skovtursgæst ikke kan undvære at tjekke nettet for oplysninger inden udflugten. Så kan man, inden man tager af sted, være klar over, om det er muligt at riste pølser over bål, eller om man er henvist til den sammenklappede medbragte rugbrødsmad i en lysning i skoven. Overraskelser er ikke altid det, danskerne foretrækker.

Kan vi kun finde ud af at følge en sti?
Men er det sandt, at danskerne hellere vil en tur i skoven frem for mosen, engen, heden eller overdrevet? Min påstand er, at danskerne svarer ud fra, hvad de har erfaringer med. Og skov er så dejlig nem: Man kommer til en parkeringsplads, stisystemet udgår herfra, og hvad der er skov, er ingen i tvivl om. Men når det kommer til de andre naturtyper, står mange nok af.

Gå på opdagelse nye steder – uden stier
I virkeligheden behøver det ikke være vanskeligt: Mosen er vandmættet og har tørv, engen har mere skiftende vandpåvirkning og ikke altid tørv, og heden har tæpper af lyng. Overdrev kan være lidt vanskelige at finde; overdrev er udpinte græsningsområder typisk på skrånende bund. Tænk at kun 0,6 procent af landet er betegnet som overdrev. Alligevel rummer naturtypen omkring hver tredje planteart! Til sammenligning rummer skoven næsten 40 procent af planteverdenen – og skoven lægger beslag på over 12 procent af landet.

Naturtyper – hvad er skidt og kanel?
Er det overhovedet realistisk at finde ud til disse naturtyper, som vi langtfra alle kender? Jyske heder burde være til at besøge endnu, selv om rigtig mange ”som en kornmark står” da de er pløjet op. Særligt de fredede og statsejede heder har fine besøgsfaciliteter. I resten af landet er det dels mere sparsomt med heder, og der skal ledes lidt mere (måske på nettet). Moser og enge er der en del af, men ved danskerne, hvor de ligger? Og hvordan kommer man ned til dem? Det er ikke ligeså nemt, som at finde en skov eller at køre ud mod vandet. Og her er min pointe: Hvis ikke man kender naturtyperne i grove træk, så har man ikke nogen særlig veldefineret holdning til, hvad der er skidt og kanel i naturpolitik.

Stil krav til naturen
Uden et rigt netværk af besøgsværdige repræsentanter for alle tænkelige naturtyper inden for rimelig køreafstand af de små hjem, så får naturen nok aldrig de danskere, den kunne tænke sig. Nemlig de, der stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt at lade kvaliteten sive ud af områderne i takt med, at den fælles hukommelse om husdyrenes græsning og duften af hø i naturen svinder ind. Uden midler og mål for disse naturtyper, får alt, alt for meget natur lov til at sejle sin egen sø mod artsfattigdom - som i mindrebemidlede ulande.

Vidste du at...
Hvad kunne vende denne tristesse? Spørgelyst fra danskerne til en start. Og derefter en væsentlig omstilling af den fuldstændigt vanvittige landbrugsstøtte, der betyder 0 græssende dyr i naturen lige pt. Kære medborger, vidste du, at du og jeg (alle danskere) betaler ca. 1000 kr. om året til sprøjtelandbrug, men kun ca. 10 kr. om året til naturpleje og genopretning? Jeg vil da 100 gange heller have tallene vendt om, hvad siger du?

Lad dette være udgangssalutten denne sommer, dette herrens år 2010 – året for biologisk mangfoldighed. Jeg vil i sommerens løb være at finde ude i naturen, sammen med andre, der ønsker at gøre en forskel med le, fingerklipper og græssende geder. Vi ses til august.