Høst af hø, høhøst, høslæt eller slet og ret slæt

Det er lige nu det gode hø kan høstes, men hvad er hø? Og hvordan og af hvad producerer du det? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at høste?

”Hø er, når man samler planterne op”. Sådan lød det meget rammende fra en 7 års knægt, der hjalp sin far med at rive brændenælder og andet ukrudt sammen til gedefoder. Nælderne havde dampet vand fra sig i et døgn og stak ikke længere (så meget). Men i den videre snak kom det bag på drengen, at brændenælder ikke får den gule farve, der kendetegner tørt græs, men mere bliver sortgrønne.

Tørke og blæst gir godt hø
Det indkredser meget godt, hvad hø er. For det kan være snart sagt, hvilke urter som helst, der slås med et eller andet skærende redskab, og efterlades til tørring og indsamling. Men hvis høet skal have prima kvalitet, er det vigtigt med en god vejrudsigt: Helst fem dage med høj sol eller i det mindste ingen regn. Blæst er også et effektivt tørringsmiddel. Balladen kommer først, når regnen falder uanmeldt. Her er det nemlig vigtigt at høet vendes. I modsat fald har man inden dagen er omme et fint vækstmedie for svampesporer og begyndelsen til råd!

Høst og bliv rigere på smukke urter
Effekten af hø er uvurderlig i sammenhæng med biologisk mangfoldighed. For jo oftere du høster, jo bedre chancer giver du de mindste urter, de særprægede og de sjældne. Med høet trækker du en væsentlig portion næring ud af jorden. Al den næring, der er indbygget i strå, blade og blomster, ligger nu i høet. Ved at fjerne høet fra marken, naturen eller rabatten, hvor som helst, trækker du mellem 100 og 150 kg kvælstof ud pr. hektar. Det svarer til næsten to års konventionel gødskning af landbrugsjord. Det gør det sværere at være kørvel, kvik og nælde. Men tilsvarende lettere at være kællingetand, gul snerre og knopurt.

Der er ingen grund til at være kræsen eller pillen med hensyn til måden at høste høet på. Håndkraft er dog trættende i længden. Men uanset næsten hvilken maskine, der trækker læsset, så er der (som drengen sagde) først tale om hø, når det er samlet op! Da lange strå altid er nemmere at få væk og revet sammen end småt, grønt smulder, er havetraktorer derfor bortdømt.

Magelighedens onde
Havetraktorer smadrer urterne, ligesom en hver anden plæneklipper, og efterlader grønt smulder, der virker gødende. Selv om havetraktorer er blevet meget populære – også til at frisere langs veje i det offentlige rum – så er de i forhold til mangfoldighed en opretholdelse af grøn ligegyldighed.

Vil du mere, og savner du fysisk tilknytning til naturen, så er leen fantastisk. Med dette primitive, og dog super raffinerede værktøj har tyrolere slået græsplæner i generationer, og du kan også være med. Teknikken kan læres, og når teknikken topper i ens 60 års alder, så glider det rigtig, rigtig fint. Skal du have hø allerede i år, kan du være med i Gribskov den 24-26. juni, hvor DN holder leslåningskursus og le-festival med stor stå-hej. Min gode kollega Nick tager udfordringen op og mener, at alle kan lære at svinge med leen. Se bare her: www.dn.dk/lefestival