Slip gederne løs!

Udgivelsen af Danmarks Natur 2010 - med bidrag af alle grønne organisationer – slår nu fast med syvtommersøm, at vores natur mangler variation og dynamik. Begge dele kan klares af et par geder.

Naturen skriger på græsningsdyr
Da vi indtil videre må se mod vores nabolande for at finde store dyr, som vildsvin og elg, der med deres græsning og adfærd kan skabe og opretholde lysåben natur, må vi nøjes med det næstbedste herhjemme: Husdyr. Geder kunne få en langt mere fremtrædende rolle i dansk naturpleje. Selv om H.C. Andersen gjorde, hvad han kunne for at latterliggøre geden som ridedyr i Klodshans (og nej, en ged kan ikke bære noget større end et vuggestuebarn!), så har geder nogle kvaliteter, som naturen skriger på.

Den naturlige buskryder
Geder græsser ovenfra og ned. De piller og plukker ikke på samme synlige måde som eksempelvis får. For geder er løv, kviste og bark nummer et. Dernæst går de, så vidt jeg selv kan bedømme på mine fem landracegeder, efter devicen lidt af hvert. Med en særlig forkærlighed for de groveste urter som kørvel og nælde vil geder i skove, på overdrev og i selvsåede kratskove være en overkommelig måde at nå frem til større biologisk mangfoldighed end i dag.

Hjælp til selvhjælp
Selv om rådyr øjensynligt stortrives som uhegnet husdyr i det åbne land, hvor de tuller rundt mellem diverse fodertønder året rundt, så er deres græsning ikke synlig på samme dynamiske vis som geder. I sluttet skov og krat går geder først løs på alle de grene, knopper og kviste, de kan nå. Det giver langt mere lys til jordbunden, der sikrer ny overlevelse for floret af lave og sårbare planter.

Træerne vokser ikke ind i himlen
Al bark er tilsyneladende en lækkerbisken. Selv sitkagran har mine geder vist interesse i at afbarke – når der nu ikke var mere aks, ahorn, bævreasp, fuglekirsebær, tjørn eller hyld. En gammel stamme af en 60-årig hestekastanje ser også ud til at kunne bides i. Ingen træer vokser dog ind i himlen: Geder kan ikke skelne mellem prydhave og vildnis, så indhegningen skal være i orden. Størst sikkerhed opnår man med flethegn og en strømførende tråd forneden og øverst oppe. Men helt sikker bliver man aldrig, hvilket jo netop er indbegrebet af dynamik!

Go ged!
Det er ikke så svært at få en ged til at skabe variation og dynamik, hvor du bor. Men før du kan glæde dig over gedernes sjove og særprægede brægen, er der få ting, du lige skal have styr på. Find en gedeavler at snakke med om mulighederne. Alle besætninger skal registreres i CHR registeret (Centrale Husdyr Register), og alle dyr skal være vaccinerede og øremærkede. At holde geder i tøjr i vejkanten er ikke længere på mode, så regn med en fornuftig indhegning som skitseret før, måske har din kommune tilmed mulighed for at yde tilskud, hvis gederne skal afgræsse et naturområde. Ellers behøver folden ikke rumme træer og buske, der skal afbarkes, bare du selv har muligheden for at hente det. Gerne flere gange om ugen. Så er den natur barberet!

Hvad er ægte natur?

Hø til ingen verdens nytte, genudsætning af stork eller urfugl eller såning af engblomstblanding. Der er mange måder at påvirke naturen på. Men er der overhovedet ægte natur i intensive Danmark?

Hvis man ser en gravhøj i det åbne landbrugsland for sig, så minder den på mange måder om et klippeskær i et stort, frådende hav: Den har knejset som vartegn i et par tusind år, mens landskabet omkring den har været i konstant forandring. Men gravhøjen er dog blevet, hvor den blev lagt som symbol på rigdom opbygget af afskåret græstørv fra værdifuldt græsningsland. Om omgivelserne blev benyttet til svedjebrug med afbrænding af krat og småskov med års mellemrum, eller pløjet med stude, siden heste og traktorer, lige uforandret har gravhøjen ligget.

Mikro-univers
Zoomer vi ind, så vil mange af planterne og sikkert også insekterne på højen være blevet sjældne i omgivelserne omkring højen. Den smukke tjærenellike, nikkende limurt og håret viol, vil alle være efterkommere af en ubrudt kæde af vegetation, der år efter år har indfundet sig på samme plet – sandsynligvis siden etableringen af højen (mit postulat). Det er nok noget af det mest ægte og uforandrede natur, vi danskere kan opdrive. Alligevel behandler vi fortsat gravhøje som ineffektive forhindringer for et stormende fremskridt med byudvikling og industrilandbrug og fjerner flere og flere gravhøje.

Skattekammer
Er det ikke bare noget du finder på Jan, fordi du har været glad for at få løn for at besigtige hundredvis af disse gravhøje? Både og, kan jeg svare: Gravhøje er fascinerende og på en fjern jysk hede med ravne i baggrunden kan fortiden træde ret levende frem for ens indre blik. Men højene er også dejligt konkrete i deres afgrænsning og beliggenhed, tit endda med entydige navne som Store Bregnebjerg, Blushøj, Dansehøj osv. Derfor er der guld at hente om ikke i højen, så i de godt hundred år gamle plantelister fra botanikeres besøg i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Små øer af fortabt natur
Med disse plantelister i hånden må man græmmes: Alt for mange værdifulde og sjældne planter – aflæggere fra bronze- og jernalderen – er forsvundet. Med mindre de findes som slumrende frø i jorden, så er den variation tabt – sandsynligvis for bestandigt. Mens tiden har stået stille på gravhøjen, er udviklingen suset forbi rundt omkring: Der er blevet længere til nabohøjen, der græsses ikke længere på højen og de lejlighedsvise afbrændinger, der kunne skabe lys og luft mellem brombær og krat, er også udeblevet de sidste årtier. Alt sammen svækker det gravhøjenes oprindelige indbyggere, der er henvist til at vente – og uddø.

Er du klar til ægte natur?
Derfor opfordrer jeg alle til at være med til at pleje mindst én gravhøj i deres liv! Hvis hver gravhøj havde plejeforældre i massevis, der brugte gravhøjen som udflugtsmål, passede den med kratrydning og afhøstning, og nød alle de vilde blomster, der ville komme frem i lyset, ville det være ægte natur og naturoplevelse. Biodiversiteten ville vokse, og vi ville gøre en forskel. Er du klar?