Undersøgelser viser, at danskerne foretrækker skov eller strand, når de skal på tur i naturen, ligesom hver femte skovtursgæst ikke kan undvære at tjekke nettet for oplysninger inden udflugten. Så kan man, inden man tager af sted, være klar over, om det er muligt at riste pølser over bål, eller om man er henvist til den sammenklappede medbragte rugbrødsmad i en lysning i skoven. Overraskelser er ikke altid det, danskerne foretrækker.
Kan vi kun finde ud af at følge en sti?
Men er det sandt, at danskerne hellere vil en tur i skoven frem for mosen, engen, heden eller overdrevet? Min påstand er, at danskerne svarer ud fra, hvad de har erfaringer med. Og skov er så dejlig nem: Man kommer til en parkeringsplads, stisystemet udgår herfra, og hvad der er skov, er ingen i tvivl om. Men når det kommer til de andre naturtyper, står mange nok af.
Gå på opdagelse nye steder – uden stier
I virkeligheden behøver det ikke være vanskeligt: Mosen er vandmættet og har tørv, engen har mere skiftende vandpåvirkning og ikke altid tørv, og heden har tæpper af lyng. Overdrev kan være lidt vanskelige at finde; overdrev er udpinte græsningsområder typisk på skrånende bund. Tænk at kun 0,6 procent af landet er betegnet som overdrev. Alligevel rummer naturtypen omkring hver tredje planteart! Til sammenligning rummer skoven næsten 40 procent af planteverdenen – og skoven lægger beslag på over 12 procent af landet.
Naturtyper – hvad er skidt og kanel?
Er det overhovedet realistisk at finde ud til disse naturtyper, som vi langtfra alle kender? Jyske heder burde være til at besøge endnu, selv om rigtig mange ”som en kornmark står” da de er pløjet op. Særligt de fredede og statsejede heder har fine besøgsfaciliteter. I resten af landet er det dels mere sparsomt med heder, og der skal ledes lidt mere (måske på nettet). Moser og enge er der en del af, men ved danskerne, hvor de ligger? Og hvordan kommer man ned til dem? Det er ikke ligeså nemt, som at finde en skov eller at køre ud mod vandet. Og her er min pointe: Hvis ikke man kender naturtyperne i grove træk, så har man ikke nogen særlig veldefineret holdning til, hvad der er skidt og kanel i naturpolitik.
Stil krav til naturen
Uden et rigt netværk af besøgsværdige repræsentanter for alle tænkelige naturtyper inden for rimelig køreafstand af de små hjem, så får naturen nok aldrig de danskere, den kunne tænke sig. Nemlig de, der stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt at lade kvaliteten sive ud af områderne i takt med, at den fælles hukommelse om husdyrenes græsning og duften af hø i naturen svinder ind. Uden midler og mål for disse naturtyper, får alt, alt for meget natur lov til at sejle sin egen sø mod artsfattigdom - som i mindrebemidlede ulande.
Vidste du at...
Hvad kunne vende denne tristesse? Spørgelyst fra danskerne til en start. Og derefter en væsentlig omstilling af den fuldstændigt vanvittige landbrugsstøtte, der betyder 0 græssende dyr i naturen lige pt. Kære medborger, vidste du, at du og jeg (alle danskere) betaler ca. 1000 kr. om året til sprøjtelandbrug, men kun ca. 10 kr. om året til naturpleje og genopretning? Jeg vil da 100 gange heller have tallene vendt om, hvad siger du?
Lad dette være udgangssalutten denne sommer, dette herrens år 2010 – året for biologisk mangfoldighed. Jeg vil i sommerens løb være at finde ude i naturen, sammen med andre, der ønsker at gøre en forskel med le, fingerklipper og græssende geder. Vi ses til august.
onsdag den 23. juni 2010
torsdag den 10. juni 2010
Høst af hø, høhøst, høslæt eller slet og ret slæt
Det er lige nu det gode hø kan høstes, men hvad er hø? Og hvordan og af hvad producerer du det? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at høste?
”Hø er, når man samler planterne op”. Sådan lød det meget rammende fra en 7 års knægt, der hjalp sin far med at rive brændenælder og andet ukrudt sammen til gedefoder. Nælderne havde dampet vand fra sig i et døgn og stak ikke længere (så meget). Men i den videre snak kom det bag på drengen, at brændenælder ikke får den gule farve, der kendetegner tørt græs, men mere bliver sortgrønne.
Tørke og blæst gir godt hø
Det indkredser meget godt, hvad hø er. For det kan være snart sagt, hvilke urter som helst, der slås med et eller andet skærende redskab, og efterlades til tørring og indsamling. Men hvis høet skal have prima kvalitet, er det vigtigt med en god vejrudsigt: Helst fem dage med høj sol eller i det mindste ingen regn. Blæst er også et effektivt tørringsmiddel. Balladen kommer først, når regnen falder uanmeldt. Her er det nemlig vigtigt at høet vendes. I modsat fald har man inden dagen er omme et fint vækstmedie for svampesporer og begyndelsen til råd!
Høst og bliv rigere på smukke urter
Effekten af hø er uvurderlig i sammenhæng med biologisk mangfoldighed. For jo oftere du høster, jo bedre chancer giver du de mindste urter, de særprægede og de sjældne. Med høet trækker du en væsentlig portion næring ud af jorden. Al den næring, der er indbygget i strå, blade og blomster, ligger nu i høet. Ved at fjerne høet fra marken, naturen eller rabatten, hvor som helst, trækker du mellem 100 og 150 kg kvælstof ud pr. hektar. Det svarer til næsten to års konventionel gødskning af landbrugsjord. Det gør det sværere at være kørvel, kvik og nælde. Men tilsvarende lettere at være kællingetand, gul snerre og knopurt.
Der er ingen grund til at være kræsen eller pillen med hensyn til måden at høste høet på. Håndkraft er dog trættende i længden. Men uanset næsten hvilken maskine, der trækker læsset, så er der (som drengen sagde) først tale om hø, når det er samlet op! Da lange strå altid er nemmere at få væk og revet sammen end småt, grønt smulder, er havetraktorer derfor bortdømt.
Magelighedens onde
Havetraktorer smadrer urterne, ligesom en hver anden plæneklipper, og efterlader grønt smulder, der virker gødende. Selv om havetraktorer er blevet meget populære – også til at frisere langs veje i det offentlige rum – så er de i forhold til mangfoldighed en opretholdelse af grøn ligegyldighed.
Vil du mere, og savner du fysisk tilknytning til naturen, så er leen fantastisk. Med dette primitive, og dog super raffinerede værktøj har tyrolere slået græsplæner i generationer, og du kan også være med. Teknikken kan læres, og når teknikken topper i ens 60 års alder, så glider det rigtig, rigtig fint. Skal du have hø allerede i år, kan du være med i Gribskov den 24-26. juni, hvor DN holder leslåningskursus og le-festival med stor stå-hej. Min gode kollega Nick tager udfordringen op og mener, at alle kan lære at svinge med leen. Se bare her: www.dn.dk/lefestival
”Hø er, når man samler planterne op”. Sådan lød det meget rammende fra en 7 års knægt, der hjalp sin far med at rive brændenælder og andet ukrudt sammen til gedefoder. Nælderne havde dampet vand fra sig i et døgn og stak ikke længere (så meget). Men i den videre snak kom det bag på drengen, at brændenælder ikke får den gule farve, der kendetegner tørt græs, men mere bliver sortgrønne.
Tørke og blæst gir godt hø
Det indkredser meget godt, hvad hø er. For det kan være snart sagt, hvilke urter som helst, der slås med et eller andet skærende redskab, og efterlades til tørring og indsamling. Men hvis høet skal have prima kvalitet, er det vigtigt med en god vejrudsigt: Helst fem dage med høj sol eller i det mindste ingen regn. Blæst er også et effektivt tørringsmiddel. Balladen kommer først, når regnen falder uanmeldt. Her er det nemlig vigtigt at høet vendes. I modsat fald har man inden dagen er omme et fint vækstmedie for svampesporer og begyndelsen til råd!
Høst og bliv rigere på smukke urter
Effekten af hø er uvurderlig i sammenhæng med biologisk mangfoldighed. For jo oftere du høster, jo bedre chancer giver du de mindste urter, de særprægede og de sjældne. Med høet trækker du en væsentlig portion næring ud af jorden. Al den næring, der er indbygget i strå, blade og blomster, ligger nu i høet. Ved at fjerne høet fra marken, naturen eller rabatten, hvor som helst, trækker du mellem 100 og 150 kg kvælstof ud pr. hektar. Det svarer til næsten to års konventionel gødskning af landbrugsjord. Det gør det sværere at være kørvel, kvik og nælde. Men tilsvarende lettere at være kællingetand, gul snerre og knopurt.
Der er ingen grund til at være kræsen eller pillen med hensyn til måden at høste høet på. Håndkraft er dog trættende i længden. Men uanset næsten hvilken maskine, der trækker læsset, så er der (som drengen sagde) først tale om hø, når det er samlet op! Da lange strå altid er nemmere at få væk og revet sammen end småt, grønt smulder, er havetraktorer derfor bortdømt.
Magelighedens onde
Havetraktorer smadrer urterne, ligesom en hver anden plæneklipper, og efterlader grønt smulder, der virker gødende. Selv om havetraktorer er blevet meget populære – også til at frisere langs veje i det offentlige rum – så er de i forhold til mangfoldighed en opretholdelse af grøn ligegyldighed.
Vil du mere, og savner du fysisk tilknytning til naturen, så er leen fantastisk. Med dette primitive, og dog super raffinerede værktøj har tyrolere slået græsplæner i generationer, og du kan også være med. Teknikken kan læres, og når teknikken topper i ens 60 års alder, så glider det rigtig, rigtig fint. Skal du have hø allerede i år, kan du være med i Gribskov den 24-26. juni, hvor DN holder leslåningskursus og le-festival med stor stå-hej. Min gode kollega Nick tager udfordringen op og mener, at alle kan lære at svinge med leen. Se bare her: www.dn.dk/lefestival
onsdag den 2. juni 2010
Naturens lyseslukkere
Kampen om lys blandt planter er nådesløs. De største vinder som oftest, mens de små, lave og krybende bukker under i det grønne mørke. Flere ting kan rykke ved dette:
• Store planteædere kan holde de største i skak, så de små får en fair chance
• Høst af hø kan tæmme de stærkeste, der bliver tyndere og færre år for år
• Afbrænding kan – hurtigt og billigt – friske en halvvissen hede op, så lyngen står frisk og lyserød på ny
Grøn monotoni
Konkurrencen handler om lys, som der helst skal være nok af gennem det grønne og gerne helt ned til jorden, så insekter og krybdyr også kan være med. Alle kan dog ved selvsyn i grøfter og langs veje konstatere, at der bliver længere og længere mellem snapsene – helt bogstaveligt. Snapseurter som perikon og røllike, der ellers anses for almindelige, mangler i de fleste vejkanter og grøfter. Hvorfor nu det? Ofte er forklaringen den, at sprøjtemidler og gødning farver vores landskab i grøn og lysfattig monotoni. Det er godt nok grønt, men kun meget få arter trives. Den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, siver ud af mørket mellem kørvel, kvik og nælder, som er de få gødningstålende vindere.
Næringsfattig jord er et plus-ord
Selv uden denne direkte påvirkning, så er der ammoniakhørmen fra gylletanke og fra staldanlæg. Det giver regnen en helt ny grokraft, især tæt ved disse industrilignende anlæg. Du kan selv konstatere, at hvide ydervægge, plankeværker og havestole får en syg, grønlig tone af alger, der trives med den næringsrige nedbør. For en lang række stadigt sjældnere plantearter betyder det et farvel til voksesteder, de har optaget i hundredvis, antageligt tusindvis af år. Konkurrencen med de gødningstålende bliver simpelthen for unfair.
Kig efter sommerfuglen
En god målestok for den aktuelle mangfoldighed er sommerfugle. De er smukke og poetiske væsener, der efter kaosteorien skulle kunne påvirke aktiekurserne. De kan i hvert fald bruges til at dokumentere, at dem, vi ser til dagligt, som tommelfingerregel er knyttet til nælder eller tidsler. Du og jeg ser nok mest nældens takvinge, dagpåfugleøje og et par stykker mere. Men der findes mere end et halvt hundrede andre arter. De er bare blevet så sjældne, at de kun findes i afgrænsede områder eller på ganske få lokaliteter, hvor man gør noget! Ellers bliver udbuddet af værtsplanter til sommerfuglelarver for ensidigt i det mørke, grønne landskab.
Du kan selv gøre en del for at vende denne ensformighed til variation og mangfoldighed på din matrikel og i din kommune. På denne blog er jeg allerede kommet med par konkrete bud på, hvordan vi passer på det vi har, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt. Gravhøje i brand og geder i skoven er kun lige de første bud på, hvordan naturen kan øjne lys for enden af tunnelen.
• Store planteædere kan holde de største i skak, så de små får en fair chance
• Høst af hø kan tæmme de stærkeste, der bliver tyndere og færre år for år
• Afbrænding kan – hurtigt og billigt – friske en halvvissen hede op, så lyngen står frisk og lyserød på ny
Grøn monotoni
Konkurrencen handler om lys, som der helst skal være nok af gennem det grønne og gerne helt ned til jorden, så insekter og krybdyr også kan være med. Alle kan dog ved selvsyn i grøfter og langs veje konstatere, at der bliver længere og længere mellem snapsene – helt bogstaveligt. Snapseurter som perikon og røllike, der ellers anses for almindelige, mangler i de fleste vejkanter og grøfter. Hvorfor nu det? Ofte er forklaringen den, at sprøjtemidler og gødning farver vores landskab i grøn og lysfattig monotoni. Det er godt nok grønt, men kun meget få arter trives. Den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, siver ud af mørket mellem kørvel, kvik og nælder, som er de få gødningstålende vindere.
Næringsfattig jord er et plus-ord
Selv uden denne direkte påvirkning, så er der ammoniakhørmen fra gylletanke og fra staldanlæg. Det giver regnen en helt ny grokraft, især tæt ved disse industrilignende anlæg. Du kan selv konstatere, at hvide ydervægge, plankeværker og havestole får en syg, grønlig tone af alger, der trives med den næringsrige nedbør. For en lang række stadigt sjældnere plantearter betyder det et farvel til voksesteder, de har optaget i hundredvis, antageligt tusindvis af år. Konkurrencen med de gødningstålende bliver simpelthen for unfair.
Kig efter sommerfuglen
En god målestok for den aktuelle mangfoldighed er sommerfugle. De er smukke og poetiske væsener, der efter kaosteorien skulle kunne påvirke aktiekurserne. De kan i hvert fald bruges til at dokumentere, at dem, vi ser til dagligt, som tommelfingerregel er knyttet til nælder eller tidsler. Du og jeg ser nok mest nældens takvinge, dagpåfugleøje og et par stykker mere. Men der findes mere end et halvt hundrede andre arter. De er bare blevet så sjældne, at de kun findes i afgrænsede områder eller på ganske få lokaliteter, hvor man gør noget! Ellers bliver udbuddet af værtsplanter til sommerfuglelarver for ensidigt i det mørke, grønne landskab.
Du kan selv gøre en del for at vende denne ensformighed til variation og mangfoldighed på din matrikel og i din kommune. På denne blog er jeg allerede kommet med par konkrete bud på, hvordan vi passer på det vi har, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt. Gravhøje i brand og geder i skoven er kun lige de første bud på, hvordan naturen kan øjne lys for enden af tunnelen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
