Da Karen Ellemann i november sidste år vendte hjem fra FN-topmødet om biodiversitet i Japan, var hun klar til konkret handling og klar at gøre biodiversiteten til en folkesag.
Hvordan kan selv samme minister så nogle måneder senere give det mest intensive landbrug i verden friløb frem til 2027 for kvælstofbelastningen? Det er netop det, Karen Ellemann har præsteret: At give landbruget mulighed for fortsat at overøse en historisk trængt dansk natur med yderligere kvælstof og skyer af ammoniak.
2010 udskudt til 2020 – realistisk?
Det er her, det bliver helt og aldeles umuligt at forestille sig, at vi kan nå de stadig dugfriske vedtagne mål om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed inden 2020, når det nu heller ikke lykkedes for det intensive landbrugsland i 2010. En bred skare af forskere peger netop på næringsstofbelastningen, som en af de store forhindringer for at komme den hårdt trængte natur til undsætning. Derfor er det glædeligt at Altinget tog misforholdet op til behandling sidste uge, for man kan bare ikke blæse og have uld i munden samtidigt, Karen!
Tyndere sommerfuglebøger i fremtiden
Vi kan gøre det nemt for os selv. Vi kan i stedet droppe alle overflødige rapporter, udredninger og hurtigt arbejdende udvalg – kort sagt al snak og gyldne løfter – og i stedet se på, hvilke sider af vores barndoms flora og faunabøger, der ikke længere afspejler virkeligheden. Og så lad os rive dem ud!
For bogen om danske sommerfugle bliver kun halvt så tyk i næste udgave, og vores danske flora vil være uden de 10-20 procent mest specialiserede arter. Mange arter med fornavnet ”almindelig” vil være sjældne og umulige for lægfolk at opdrive. Folkeskatten af sange og digte om lærker, hjertegræs og merian vil, for den generation miljøministeren vil nå, være ufattelige og uforståelige, når de aldrig får muligheden for at opleve disse dyr og planter på nært hold.
Hold nu fast i det, der er vedtaget for naturen
Dansk natur er en endnu levende patient, der ikke kan klare flere drop eller blokeringer i ilttilførslen. Hvad skal vi med et genoplivningsforsøg i 2020 eller senere, når flere arter til den tid end ikke kan genoplives – eller genopdrives? Det er sund fornuft at holde liv i det, der endnu ånder. Konstrueret natur er ringere og markant dyrere end kontinuerlig naturpleje. Sammenlign blot prisen på en ko og en gravko, så ved du hvad jeg mener!
Læs mere på www.dn.dk/biodiversitet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
9 kommentarer:
Kan huske som barn at grøftekanterne var fyldt med vilde blomster som kornblomster valmuer osv, men nu er de afklippede...
Krydser fingre for at vores kommende regering vil gøre noget?
Lige netop grøftekanter er gode synlige eksempler på hvad der sker ed vores biodiversitet, når vi overdænger den med næring fra luften og fra gødningssprederen - så bliver der langt imellem snapseurterne.
Jan Pedersen, DN
INu har biodiversitet og anvendelse af kvælstof jo ikke noget med hinanden at gøre, husk at landbruget de sidste 20 år har mere end halveret deres udledning af kvælstof. Jeg savner også nogle veldokumenteret beviser på at naturen lider så meget som der skrives i artiklen, det er jo beklageligt at man bare kan lave en udokumenterede artikel, og så give folk den tror at det hele er skidt, når det ikke forholder sig sådan.
til anonym, den 3. marts - 13.47
"Nu har biodiversitet og anvendelse af kvælstof jo ikke noget med hinanden at gøre" og " jeg savner også nogle veldokumenterede beviser på at naturen lider så meget, som der skrives i artiklen".
Sikke dog en gang udokumenteret tågesnak!
Hvis man er både blind, døv og analfabet, så hjælper alverdens veldokumenterede artikler ikke en hujende fis.
Det er desværre blevet en uskik i dette land, at det er de blinde, der gør krav på at lede de seende.
Tak til DN for at forsøge at lave
om på dette.
BDN
Ja, jeg skulle også mene, at de ubeskrivelig ringe vilkår for vores biodiversitet er ganske veldokumenteret i et land, hvor vi 20 år efter indførelse af Naturbeskyttelsesloven endnu har til gode at besøge vores 300.000 små naturlommer. Vi kender kun til status for et lille udvalgt segment, der i det væsentlige netop er udvalgt ud fra formodning og at kunne (gen-) finde noget ordentlig natur. Selv i vores på papiret bedste natur, Natura 2000, er status for flere naturtyper ikke mindst overdrev, skræmmende ringe. Og næringsstoffer dumper stadigt ned fra luften til stor skade for en lang række naturtyper - og med det grønne "helvede" det giver også et udbredt tab af arter!
Hvis naturen er blevet så meget ringere de sidste 20 år, selvom landbruget har reduceret deres udledning af kvælstof, sænket pesticidforbruget og er blevet det mest miljøvenlige landbrug i verden. så må det jo være fordi det ikke er her vi skal finde problemerne og fordi det er jer der blinde, døve og analfabeter.. ikke at jeg ønsker at synke til at så lavt niveau, men det er åbenbart det i forstår. Du har helt ret i at de blinde leder de seende, nu har dansk landbrug jo været de seende i mange år og vi kæmper hele tiden med at få folk som jer til at se..
"Og næringsstoffer dumper stadigt ned fra luften til stor skade for en lang række naturtyper" her er det vigtigt at huske på hvor forureningen kommer fra, her er det nemlige udbringning af husdyrgødning der er den absolut største. se kilde (http://www.dmu.dk/foralle/luft/kvaelstof/kilder/) derfor er påstanden om at mere økologi vil forbedre biodiversitet også forkert for her anvendes kun husdyrgødning. Det mest optimale vil være et veldrevet konventionelt landbrug, hvor afgrøderne kunstgørdes og husdyrgødningen anvendes til biogas og andet energi.
Det har jeg så bare set for mange kunstgødede og dermed totalt ødelagte naturområder til at kunne acceptere som påstand.
Bemærkningen omkring seende/blinde skal DN ikke kommentere yderligere.
I opremsningen af alle dansk landbrugs fortræffelige forbedringer (fra et horribelt niveau vel at mærke), glemmer den anonyme desværre at terrestrisk natur ofte er mange årtier om at rette op på skaderne, ligesom det kun bliver værre, hvis ikke områderne græsses eller høstes.
Jan Pedersen, DN Sekretariatet
Man skal blot se på DMU´s rapport om biodiversitet, her er alle 9 økosystemer i tilbagegang. De sidste miljøtilstandsrapporter viser det samme billede. Så der er beviser nok for naturens derout, nu skal der handling til. Det er ikke kun kvælstoffet, der er problemet, plejeophør, indplantninger af vildtagre i § 3 beskyttet natur, ulovlige oppløjninger af § 3 natur,gødskning af § 3 natur. Listen er alenlang, så der bliver nok, at rette op på. Men 2020 er totalt urealistisk med den politik, som nu bliver ført. Regeringens strategi for biodiversitet bliver sikkert noget lignende Grøn vækstplanen, så man kan godt skude en hvid pil efter at se fremskridt på dette område. Man kan jo ikke lave en politik baseret på frivillighedsprincippet, der skal selvfølgelig indføres nogle obligatoriske forpligtigelser for den enkelte lodsejer.
En helt utrolig tålmodighed og overbærenhed du udviser overfor en anonym og kværulerende bondetamp. Jeg går på en skole fuld af den slags 'naturelskere', hvis enste Gud er mammon. Desværre for dansk natur har vi en regering, der lefler for deres stemmer og lytter til deres klynkerier.
Der får forhåbentlig en ende ved det kommende valg.
Send en kommentar