Brænd mere natur af. Tak!

Mens landet ligger hen i den østtyske variant af brunt, må der være andre end mig, der får den tanke, at meget biodiversitet ville være vundet ved at anvende ild som led i friseringen af landskabet her op mod den grønne vår. Og jeg skal skynde mig at sige: Det er ikke noget, du skal prøve hjemme i haven! Du skal derimod opfordre din kommune til, at I prøver det på jeres naturarealer, inden foråret for alvor sætter ind.

De brune nuancer vi ser i naturen nu, er forbundet med vissent plantemateriale, der udmærket lader sig afbrænde. Overdrev, gravhøje og ådalenes sammenfiltrede masse af plantemateriale skal have en eller to ugers tørvejr før end det med fordel for fuglelivet, insekterne og de sjældnere planter kan brændes af. Det er blot gået voldsomt meget af mode, særligt efter at markafbrændingerne blev forbudt for en 20 år siden. Og nu er det ikke marker, vi skal brænde af, men natur.

Resultatet er overvældende
På det ca. 150 hektar store Rinkenäs Skjutfält udenfor Halmstad i Halland har det svenske forsvar afbrændt hele området hvert år i mindst 70 år – og her bliver den fine blomst, klokkeensian, og sommerfuglen, ensianblåfugl, talt i hundredtusinder. Begge arter er forholdsvis sjældne i Danmark – måske fordi vi har glemt ilden hen ad vejen. Rigdommen i arter i Rinkenäs Skjutfält er samlet set overvældende.

Ild er ingrediens i en rig flora
Undersøgelser af eksempelvis gravhøjes plantesammensætning viser tydeligt, at - som små lommer af vild biodiversitet - er disse øer i landbrugshavet helt afhængige af lejlighedsvis afbrænding. For det gik ofte ”galt” under markafbrændingerne – ilden sprang over et harvet brandbælte omkring gravhøjen, eller bæltet var aldrig etableret. Med navne som Blushøj og Baunehøj er det nærliggende at konkludere, at ild har været en af de væsentligste ingredienser i vedligeholdelsen af en rig flora og insektverden på disse knolde i landskabet, der også i oldtiden blev antændt – og dengang også som forløberen for mobiltelefonen! ”Opkaldet” kunne gå på alt fra: ”Husk skindbukser” til ”Venderne kommer – flygt!”.

Ilden skal ikke buldre, men blidt feje hen over jorden
Men der er forskel på afbrænding. Den brandtomt, der markerer afbrænding af haveaffald (muligvis forbudt i flere kommuner) rummer ikke den store flora. Det hænger sammen med den bulderbrand, der regerer, og den store mængde aske, der ligger tilbage. Ild, der til gengæld svirper henover den visne jordbund, er godt! Varmeafgivelsen til jorden er kortvarig og i medvind ganske kortvarig. Afbrænding i modvind vil dog af sikkerhedsmæssige årsager ofte være bedre, da det går langsommere og er nemmere at styre.

Faktisk er ældre og midaldrende landmænd nok de, der har det største praktiske håndelag for korrekt afbrænding af større flader, om det så er marker eller overdrev, heder og ådale. Mangen et øjenbryn og pandelok er blevet krøllet og afsvedet under det lune arbejde. Lad dette blive en opfordring til landmænd, spejdere, beredskabstjenester og kommuner, der har læssevis af natur med akut plejebehov, om at finde sammen allerede dette forår, når græsset er blevet tørt nok. Botanikken og insektfaunaen reagerer voldsomt i positiv retning. Til glæde for os og alle planter, insekter og den videre biodiversitet.

Læs mere om biodiversitet på DN's hjemmeside