tirsdag den 29. maj 2012
For tyve kroner natur, tak!
Røgen har kun lige lagt sig efter Kommunernes Landsforenings lovprisning af egen naturindsats: Hele 100 millioner kroner bruges på naturen om året. Og mange tænker sikkert: ”Det er da flot”. 100 millioner kroner er også godt at have til enkelte naturindsatser i særlige naturområder eller til projekter for mishandlede enge og ådale. Men som samlet indsats forslår beløbet som en skrædder i Helvede. Man kan se beløbet som et udtryk for, at alle danskere - babyer som oldinge – hver bruger en rund tyver på naturen om året. Er det virkelig, hvad vi under den?
For et par år siden fik DN's studenterafdeling lavet en plakat til naturkonferencen Wilhjelm+9. Plakatkunstneren bragte under sloganet ”En fattig natur i en rig verden” billedet af en fattig spurv med hatten foran på byens fortov, mens en velklædt, pelsomviklet storbykvinde suser uanfægtet forbi. Jeg har gemt plakaten og sat den op på børneværelset mellem FC Barcelona og Ringenes Herre. Symptomatisk for plakatens budskab kan jeg regne ud, at jeg de seneste år har givet flere penge til tiggere i S-toget end til dansk natur!
Fri adgang for en rund tyver
Så hvordan kan KL anskue 100 mio. kr. som fornemt mange penge, når jeg kalder det sølle 20 kroner pr. snude? Sammenligner vi med et almindeligt familiebudget, kan posten ”tv abonnement” løbe op i 4-5000 kroner om året, hvis man er tilsluttet fællesantenner og 50-100 kanalers ”frit valg på alle hylder”. Mobiltelefon-abonnementet med "ubegrænset taletid" og fri sms kaster vi omtrent lige så mange tusindkronesedler efter. Hvor vil jeg hen med disse tal? Jo, jeg vil understrege, at vi også i ”abonnerer” på naturens goder. Abonnementet giver os fri adgang til til opladning, luft, og oplevelser. Ja, til alle naturens ressourcer – for det betaler vi sølle 20 kroner om året.
Vi får præcis, hvad vi betaler for: En forslået og forhutlet hverdagsnatur klædt i pjalter. Vegetationen falder brun og vissen sammen i lag af ubrugte ressourcer fra år til år, fordi ingen længere ser områderne som kilde til prima hø, velsmagende naturplejekød eller spisekammer. Enge, der tidligere bugnede af liv og mangfoldighed, synker med denne erkendtlighed til plejeindsats uvilkårlig hen i sumpet ødemark.
Skulle vi ikke synkronisere abonnementerne, sætte et nul på bidraget til naturen, droppe al snak om skyld og bortforklaringer, se at få reddet stumperne? Ellers lurer en nær fremtid forude, hvor parkeringsafgiften i vores nationalparker og naturens ”udstillingsvinduer” overstiger vores bidrag til naturens oppehold. Måske pantautomaterne skal til at have en knap, der giver os muligheden for at donere beløbet til ”værdigt trængende dansk natur”.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
6 kommentarer:
Tak fordi du gør opmærksom på, hvor latterligt lille beløbet til naturen er. Det er rigtig godt at få de store tal sat i proportion.
DN skal også medvirke til at få medlemmerne til at stemme med middagsbordet:
1) Sæt dansk kød, der er produceret på naturarealer på menuen
2) Dyrene består af andet end bøffer. Der er masser af smagsoplevelser i simrekød fra naturen.
3) Vi skal alle yde, hvis vi vil nyde andet end brændenælde-natur.
Tak for en fin og frisk blog med et tankevækkende indhold
Vi kunne starte med at jo bruge 25 % af landbrugsstøtten målrettet på naturen. Det er næsten to mia. kroner årligt. Det ville rykke. Vi kan gøre det og dele af landbruget er med på det.
Her er store muligheder.
Vi er enige. 20 kr. er ingenting. Som jeg husker vores bidrag til landbrugsstøtten i dag på ca. 1000kr. pr. dansker, så vil 250kr. jo fint passe med det ekstra nul på beløbet som jeg efterlyser..
Den der med pantautomaten er jo rigtig god. - Men helt ærligt Michael, når landbruget har stævnet staten for randzoneloven, hvor et af argumenterne er en latterlig lille kompensation (ca. 4300 kr/ha uden at røre en finger -ovenikøbet med offentlig adgang), hvordan tror du så reaktionen bliver, hvis "naturen" vil stjæle 2mia. af landbrugsstøtten?
Så tror jeg mere på pantautomaten1
De 20 kr er ikke meget men der gøres jo heldigvis noget for at pleje og udbygge naturen allerede!
Som jeg ser der så går de fleste af pengene afsat til natur desværre til administration og papir arbejde
Men kommunerne, Naturstyrelsen, Aage V Jensen og andre bruger da nogle penge på natur etablering og pleje idag - mit bud er ca 1-2 mia årligt
Hvis det holder bruger vi så allerede ca 250-500 kr pr snude på naturen - men vi er enige om at der skal bruges meget mere
Det sidste EU-budget er et skridt i den ræigtige retning, da der sker en vis nedskæring af landbrugsordningerne.
Den igangværende hestekødsskandale kan og skal også bruges natur- og miljøpolitisk, fordi den får folk til at lufte yderst berettiget tvivl om tilliden til det industrielle landbrug.
Men det vigtigste problem her og nu er altså manglende håndhævelse af eksisterende lovgivning omkring §3, Bilag IV-arter, drænloven o.s.v.
Den eksisterende lovgivning er egentlig slet ikke så tosset (der mangler noget med pleje af §3-arealer bl.a.).
Hvorfor skal vi bruge så meget tid på luftige planer om naturparker og nationalparker, når vi kan komme langt med håndhævelse af den eksisterende lovgivning?
Mvh.
Poul Evald
formand - DN-Albertslund
Send en kommentar