Økosystemtjenester – bierne og frugten af deres arbejde

Når honningbierne fragter pollen hjem til bistaderne, er det et klassisk eksempel på en økosystemtjeneste, som kan være svær at fatte omfanget af. Økonomer anslår nogle tal på papiret med en masse nuller bagefter, som udtryk for den indkomst økosystemet ”vilde og tamme bier” leverer til samfundet.

I virkeligheden har danske bier meget svært ved at finde varieret føde. Og når de alligevel leverer varen ved at bestøve frugtblomster i vores haver, parker og vilde natur, kvitterer vi så for biernes arbejdsindsats? Spiser vi så frugten af deres arbejde, der hænger lige for snuden af os?

Frugten af investeringer i samtalekøkken og flisebelægning
Vi køber honning, ja, og biavleren er glad. Det er også meget sandsynligt, at landmænd med rapsmarker får større udbytte på grund af biernes arbejde. Men i den almindelige husholdning værdsætter vi sjældent det orgie af frugter og bær, som biernes økosystemtjeneste netop kvitterer med – for vi bruger ikke vores dyre samtalekøkken til hverken syltning, henkogning eller saft af alskens vilde og forædlede lækkerier. Og måske er det gået helt i glemmebogen, fordi vi aldrig selv så det praktiseret i køkkenet som børn.

Men biodiversitet handler netop om at værdisætte det, vi har, udvikle potentialerne og lade næste generation arve mere, end vi selv modtog. Og her er bierne og deres uselviske arbejde en god indgangsvinkel til at få øjnene op for præcis, hvor forarmet og monoton ikke bare vores vilde natur, men også vores haver er.

Ved at tage store arealer i brug til flisebelægninger og rododendron plantninger, giver vi os selv dårligere kort på hånden til at forælde lækre økosystemtjenester til kvalitetsfødevarer i nyttehaver, frugthaver, parker og fællesarealer. For jeg taler ikke om landbrugsprodukter. Jeg taler om det, som du og jeg med få timers arbejdsindsats kan få ud af egne eller fælles arealer.

Hyldevare versus egen avl
Det er muligvis nemmere at smutte i supermarkedet og snuppe en tilfældig bøtte marmelade. Men tilsætningsstofferne kræver en mini-kemikers uddannelse at kende, og reelt aner du intet om frugtens oprindelse, eller om den er plukket af renvaskede hænder. Hvis du accepterer en marginal arbejdsindsats, som jeg vil kalde reel kvalitetstid, til at forvandle frugter og bær til egne, forædlede produkter, så kender du til processen og kan med stolthed stå inde for produktet.

Humlen er, at jo mere vi nyttiggør naturen og værdisætter og bruger dens ydelser, jo rigere biodiversitet arver næste generation. Så vil honning heller ikke længere være stenhård rapshonning (fordi det er småt med alternativer for bierne), men blød og smagsspækket vildblomst blanding.